Sticky pork

Salt, sødt og sprødt på en og samme tid. Alle sanser bliver tilfredstillet her!

Ingrediensliste

  • 6 skiver flæsk
  • 2  knolde ingefær
  • 4 fed hvidløg
  • Salt
  • 1 spsk. solsikkeolie
  • 2 dl. ris
  • 2 tsk. riseddikke
  • 2 tsk. mririn
  • 2 skalotteløg 
  • 1 spsk. olivenolie
  • 6 tsk. brun farin
  • 3 spsk. soyasauce
  • 2 tsk. gochujang
  • 2 tsk. fiskesauce
  • 2 tsk. østerssauce
  • 4 blade pak choi
  • 2 spsk. sesamfrø (gerne ristede)
  • 1 frisk chili, 1 håndfuld forårsløg, 1 håndfuld finhakkede peanuts og 1 håndfuld koriander til topping

Fremgangsmåde

Start med at skylle risene grundigt, og kog dem i letsaltet vand efter anvisningen på pakken.

Skær sværene fra flæsket, og skær derefter både flæsk og svær i mundrette bidder.

Kom sværene i en skål, hæld kogende vand over, og dæk skålen til med et låg eller en tallerken. Lad dem trække i 15 minutter.

Skær to fed hvidløg og en knold ingefær i skiver, og kom det i en gryde sammen med flæsket. Hæld en god slat vand over, og lad det koge i 5-6 minutter.

Når sværene har trukket færdigt, drænes de for vand og duppes tørre. Kom dem i en airfryer eller ovn ved 200 grader sammen med en spiseskefuld solsikkeolie og flagesalt, til de er gyldne og sprøde.

Når flæsket er færdigkogt, sigtes vandet fra. Gem både kogevandet/fonden og flæsket, men kassér de grønne urter.

Hak skalotteløg fint og skræl den resterende knold ingefær, og riv den fint sammen med de resterende to fed hvidløg (mængden af ingefær bør være ca. én spiseskefuld).

Varm en gryde op ved middel varme med en spiseskefuld olivenolie, og svits hvidløg og ingefær sammen med flæsket.

Tilsæt brun farin, soyasauce, gochujang, fiskesauce, østerssauce og en deciliter af kogevandet fra tidligere. Rør det hele godt sammen, og lad det simre under låg ved middel varme, indtil saucen er tyknet og flæsket er blevet helt sticky.

Hak pak choi i mindre stykker, og klargør det grønne til toppingen.

Når flæsket er færdigt, tages gryden af varmen, og pak choi samt sesamfrø vendes i.

Rør riseddike og mirin i de færdigkogte ris.

Anret ris og sticky pork på en tallerken, og top med sprøde svær, frisk chili, forårsløg, koriander og finthakkede peanuts.

Voila – velbekomme!


Opskriften rækker til 2 portioner, og der kan findes en step by step video på min TikTok herunder❤️