Butterdejstærter med æble og kanel

Sprøde butterdejstærter med søde, kanelbagte æbler og en gylden, karamelliseret overflade. De er supernemme at lave med færdigkøbt butterdej og smager allerbedst lune med en kugle vaniljeis.

Ingrediensliste

  • 1 rulle færdigkøbt butterdej
  • 2-3 æbler
  • 50 g. smør
  • 5 spsk. brun farin
  • 2 tsk. kanel
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 lille nip salt
  • 1 æg til pensling
  • evt. lidt perlesukker til ovenpå

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skær æblerne i kvarte, fjern kernehuset og skær dem i helt tynde skiver. Du behøver ikke skrælle dem.

Kom smørret i en gryde og smelt det ved lav til middel varme. Tilsæt brun farin og rør rundt, til det begynder at samle sig med smørret. Kom derefter kanel, vaniljesukker og en lille smule salt i og rør det hele godt sammen. Tag gryden af varmen og vend æbleskiverne forsigtigt i blandingen, så de bliver dækket godt.

Rul butterdejen ud og skær den i cirka 6 lige store rektangler. Læg dem på en bageplade med bagepapir. Rids en kant cirka 1 cm fra kanten hele vejen rundt med en kniv, uden at skære helt igennem dejen. Prik midten et par gange med en gaffel.

Fordel æbleskiverne på butterdejen i et overlappende mønster, men hold dem inden for den ridsede kant. Fordel lidt af den resterende smør og kanelblanding over æblerne.

Pisk ægget let sammen og pensl butterdejskanterne. Drys eventuelt med en smule perlesukker.

Bag tærterne i cirka 15 til 20 minutter, eller indtil butterdejen er hævet, sprød og flot gylden. Lad dem køle af i et par minutter efter bagning.

Server tærterne lune, gerne med en kugle vaniljeis.

Voila - velbekomme!


Opskriften rækker til 6 tærter og du kan finde en step by step video på min TikTok herunder!