Avocado-pasta med kylling
Den perfekte hverdagsret!

Ingrediensliste
- 2 avocadoer
- 50 g. parmesan
- 250 g. pasta ( jeg bruger friskpasta)
- 2 spsk. flødeost
- En håndfuld basilikum
- 1 frisk chili (hvis man ønsker lidt spice)
- 1 fed hvidløg
- 2,5 spsk. olivenolie
- Saften fra en halv lime
- Salt & peber
- 3 kyllingebryster
- 3 tsk. Old Bay-krydderi
- Olivenolie til stegning
- Friskrevet parmesan og finhakkede cashewnødder til topping
Fremgangsmåde
Varm en pande op til middelhøj varme med lidt olivenolie, og læg kyllingebrysterne på. Krydr dem generøst med salt, peber og Old Bay-krydderi. Steg dem først ved højere varme, så de får en flot gylden overflade, og skru derefter varmen en smule ned, så de kan stege færdige uden at blive tørre. Kyllingen er perfekt, når kernetemperaturen når 75 °C — så er den gennemstegt, men stadig saftig. Tag kyllingebrysterne af panden, og lad dem hvile, mens du tilbereder resten.
Kog pastaen efter anvisningen på pakken, og husk at gemme 1 dl. af kogevandet, inden du hælder vandet fra.
Kom avocado, parmesan, flødeost, frisk basilikum, hvidløg, chili, limesaft, olivenolie, den gemte pastavand samt lidt salt og peber i en blender. Blend det hele, indtil du har en cremet, lind sauce. Hæld saucen over den færdigkogte pasta, og rør det sammen.
Anret pastaen på tallerkener, og top med skiveskåret kyllingebryst, friskrevet parmesan, finthakkede cashewnødder og eventuelt et lille dryp olivenolie for ekstra glans og smag.
Opskriften rækker til 3 portioner, og der kan findes en step by step video på min TikTok herunder❤️