Spinatpasta med laks

En personlig favorit med masser af smag! 

Ingrediensliste

  • 2 laksefileter 
  • 300 g. pasta
  • Olivenolie
  • 2 tsk. old bay seasoning 
  • Salt & peber
  • 100 g. spinat
  • 50 g. flødeost
  • 1 dl. fløde
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 2 fed hvidløg
  • 50 g. friskrevet parmesan
  • Saften fra en halv citron
  • Burrata

Fremgangsmåde

Smør laksefileterne ind i lidt olivenolie, og krydr dem med Old Bay, salt og peber. Tilbered dem i en airfryer eller ovn ved 180 grader i ca. 20 minutter.

Kog pastaen i rigeligt saltet vand, til den er al dente.

Blend spinat, hvidløg, basilikum, citronsaft, flødeost, fløde, 1 spsk. olivenolie, parmesan, lidt salt og friskkværnet peber, til massen er helt lind.

Hæld saucen i en gryde, og bring den langsomt i kog. Tilsæt en halv deciliter pastavand, og rør det sammen.

Dræn pastaen, og vend den i den varme sauce.

Anret pastaen, og top med en laksefilet på hver. Pynt med burrata, lidt olivenolie og frisk basilikum.

Voila – velbekomme!


Opskriften rækker til 2 portioner, og der kan findes en step by step video på min TikTok herunder❤️