Poke bowl med and, spicy slaw og teriyaki

Inspireret af Wagamamas "teriyaki grilled duck", bare" - bare bedre!

Ingrediensliste

  • 1 dl. sushi ris
  • 1 andebryst
  • Salt
  • 1 stor håndfuld kål-mix (spidskål, rød spidskål og gulerødder. Kan købes i diverse dagligvarebutikker)
  • 2 spsk. chilimayo
  • 1 håndfuld sukkerærter
  • 1 spsk. sesamolie
  • 1 æg
  • 1 spsk. olivenolie
  • Salt & peber
  • 0,5 tsk. chiliflager
  • 1 spsk. soyasauce
  • 0,5 tsk. riseddike
  • 0,5 tsk. mirin
  • 2 spsk. teriyakisauce
  • forårsløg, frisk chili, bønnespirer og sesamfrø til topping

Fremgangsmåde

Kog sushi-risene efter anvisningen på pakken, eller brug en riskoger, hvis du har.

Rids skindet på andebrystet på begge led, uden at skære ned i kødet. Drys med rigeligt salt, og massér det ned mellem rillerne i skindet.

Læg andebrystet på en kold pande med skindsiden nedad. Skru op på høj varme, og steg i cirka 2,5 minut, til fedtet begynder at smelte, og skindet er gyldent og sprødt. Skru ned til middel varme, og steg i yderligere 6 minutter. Vend andebrystet, og steg i 6-8 minutter afhængigt af tykkelsen. Lad kødet hvile tildækket i sølvpapir i 8-10 minutter.

Rør kålblandingen sammen med chilimayo i en skål.

Varm en pande op ved middel varme, tilsæt sesamolie og sukkerærter, og steg til de er gyldne, men stadig har lidt bid. Drys med flagesalt, og læg dem på en tallerken dækket med sølvpapir, indtil de skal serveres.

Steg ægget på panden i olivenolie ved middel varme i et par minutter, og krydr med salt, peber og chiliflager.

Når risene er færdigkogte, røres de sammen med soyasauce, riseddike, mirin og til sidst kålblandingen.

Skær andebrystet i skiver, og hæld teriyakisauce over. Læg det ovenpå risene med kålblandingen, og drys med sesamfrø.

Top med ægget, sukkerærterne, bønnespirer, forårsløg og frisk chili.

Voila – velbekomme!


Opskriften rækker til 1 portion, og der kan findes en step by step video på min TikTok herunder❤️